Forretningsbetingelser for Københavns Trampolinklub (KTK)

og Rødovre Trampolinklub


Generelle oplysninger

Navn: Københavns Trampolinklub
Selskabsform: Forening
CVR-nummer: 29 71 94 89
Kontoradresse: Grøndal MultiCenter, 1. sal (rum 35), 
Hvidkildevej 64, 2400 København NV

Foreningens hovedmail: kbhtrampolin@kbhtrampolin.dk
Foreningens hjemmeside: www.kbhtrampolin.dk
Foreningens klubtelefon: 25 17 1 7 31

Træningssteder

Grøndal MultiCenter (GMC), Hal E, Hvidkildevej 64, 2400 København NV
Sundby Idrætspark, Hal 1, Englandsvej 61, 2300 København S
Tagensbo Skole, Multihallen, Magistervej 4, 2400 København NV
Under hvert holds holdbeskrivelse fremgår træningsstedet.

Priser for medlemskab

For retningslinjer vedrørende medlemsskab henvises til foreningens vedtægter. Forudsætning for medlemsskab er tilmelding og betaling via betalingsbetalingskort godkendt, herunder af vore 
leverandører (fx Klubmodul som er vort medlemssystem). 
Alle priser fremgår i danske kroner (DKK).
Prisen for den enkelte vare eller medlemskab fremgår i forbindelse med købet. Priserne på denne hjemmeside er uden moms, da vi som forening er momsfritaget, medmindre det er angivet, at der beregnes moms.


Betaling

På hjemmesiden kan du betale med Dankort, Visa/Dankort samt eDankort , mastercard. Mobilepay kan benyttes til enkeltbetalinger, dog ikke fortløbende kontingentbetalilng.
  
Betaling sker forud og dækker den periode, der er angivet ved betalingen for tilmelding til hold.
Man er indmeldt og kan deltage i holdtræning, når man har betalt profiloprettelsesgebyr, og klubben har modtaget 1. kontingentbetaling for deltagelse på et hold (angivet ved holdnummer). 
Kontingent betales månedsvis forud og opkræves den 1. i hver måned. Ved tilmelding til hold før den 15. i en måned opkræves det fulde kontingentbeløb. Efter den 15. i en måned betales 50 % af kontingentbeløbet for denne måned, og hvis man bliver tilmeldt efter den 25. betales kun 25 % af beløbet. Herefter opkræves der kontingent efter de gældende betingelser med forudbetaling til hver den 1. i en måned. Ved tilmelding bliver medlemmet tilmeldt automatisk betalingsopkrævning.
Det månedlige holdkontingent er beregnet som  1/12-del af årskontingent for holdet. Foreningens generalforsamling har besluttet, at årskontingentet for et hold opdeles i 12 rater pr. år, således at en rate dækker en kalendermåned.

Hvis medlemmet får nyt dankort, er det medlemmets eget ansvar at rette betalingsoplysningerne på profilen.
KTKs medlemssystem er Klubmodul. Klubmodul benytter Nets-Easy som betalingsløsning, dvs. betalingsgateway. Læs mere om sikkerhed ved online betaling 

Ved 2. og 3. rykker i forbindelse med restance pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Kunden afholder selv eventuelle gebyrer m.v. til egen kortudsteder.

Klippekort

KTK har en klippekort-ordning, som er et særligt tilbud til de, som allerede er medlem og fx ønsker ekstratræning eller dig, som ønsker at træne, når du har mulighed for det på et af de såkaldte 'klippekort'-hold, der indgår i KTK’s kontinuerlige aktivitetstilbud. Kontakt os for mere information og vejledning om køb og brug af klippekort. Klippekortets gyldighed afhænger af antal klip og fremgår under de enkelte klippekort-tilbud. 

Klippekort er personligt og kan kun benyttes af den som står som indehaver af det.

Fortrydelsesret

Der er ikke fortrydelsesret, og der tilbydes derfor ikke refundering efter tilmelding til et hold eller holddeltagelse. Via dit login kan du til enhver tid se dine køb og tilmeldinger.

Udmeldelse

Udmeldelse kan ske på et ethvert tidspunkt, og skal ske skriftligt til  medlemsservice@kbhtrampolin.dk.
Ved holdtilmelding, hvor der opkræves et månedligt kontingent, registreres udmeldelsesdato  som den sidste dag i den måned kontingentbetaling dækker. Eksempel: Klubben modtager meddelelse om udmeldelse d. 20. i en måned, da vil medlemskabet først ophøre med udgangen af den pågældende måned, såfremt der er indbetalt medlemskontingent for måneden.

Brugernavn og adgangskode

Kunder, der ønsker at tilmelde sig hold hos Københavns Trampolinklub tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er kundens eget ansvar at opbevare disse informationer betryggende.

Force majeure

1. Foreningen er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af nogen af vore forpligtelser, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (force majeure)

2. Force majeure omfatter enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (uden begræsning) følgende:

2. 1 Strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt

2.2 Civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig.

2.3 Brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv. sammensynkning, epidemi eller anden naturkatastrofe.

2.4 Umuliggørelse af brug af jernbaner, skibe, fly. biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler

2.5 Umuliggørelse af brug af offentlige eller private telenetværk

2.6 En regerings handlinger, dekreter, lovgivning, forordninger eller begrænsninger. Dette gælder også kommunale og andre offentlige myndigheder som har hjemmel til at fastlægge og/eller definere , hvad vi som folkeoplysende forening skal henholde os til.

2.7 Vores opfyldelse af en kontrakt anses for at være ophævet i den periode, force majeure-begivenheden varer, og vi vil have udsættelse med opfyldelse i en sådan periodes varighed. Vi vil gøre vort bedste for at bringe Force majeure-begivenheden til ophør eller finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til en kontrakt kan opfyldes på trods af Force majeure-begivenheden.

Ændring af priser og handelsbetingelser

De til enhver tid gældende priser og handelsbetingelser fremgår af hjemmesiden. Såfremt Københavns Trampolinklub ændrer i de gældende betingelser, vil alle medlemmer få besked om dette pr. mail.


Behandling af personoplysninger

Når brugeren besøger hjemmesiden, indsamles statistiske data. Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL-kryptering ("Secure Socket Layer"). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med fakturering af indkøb hos Københavns Trampolinklub samt information vedrørende de hold, som medlemmet har tilmeldt sig. Som medlem køber du et medlemskab, og du har derfor også status som kunde.

KTK samarbejder med Visuali.dk om behandling af foreningens data, der er tilgængelige i Klubmodul til statistiske formål, herunder medlemstalopgørelser, udvikling i hold/kapacitet og økonomiske nøgletal. Samarbejdet tager hensyn til gældende lovgivning om GDPR og således at data eller oplysninger om KTKs virke og forhold ikke kan deles, overdrages og/eller videresælges til 3. part. For Visuali's part har kun medarbejdere, som har underskrevet en NDA-attest adgang, og data opbevares for 1 måned og slettes herefter. Visuali anvender zoho email og Tableau Desktop og Tableau Prep. 

Som registreret kunde hos Københavns Trampolin har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Personoplysningerne opbevares i 5 år efter sidste transaktion med kunden i henhold til regnskabsloven. Ingen registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i øvrigt kræves af offentlige myndigheder.


Cookies

I forbindelse med login installeres en midlertidig cookie på den computer, kunden benytter.

I Internet Explorer (version 5.x) kan pågældende cookies om ønsket slettes under menuen "Funktioner" - "Internetindstillinger" - "Slet cookies".

Forbehold

Københavns Trampolinklub tager forbehold for tryk- og prisfejl.

Københavns Trampolinklub er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for deres kontrol.

Klager og reklamationer

For klage-og reklamationsadgang beder vi dig skrive til klubben på mail: kbhtrampolin@kbhtrampolin.dk eller henvende dig personligt på klubbens kontor.


 
Klik her for at se vores vedtægter 

Klik her for at se referat fra generalforsamlingen

Ansvarsfraskrivelse

Københavns Trampolinklub og dets indholdsleverandører kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af www.kbhtrampolin.dk, herunder garanterer man ikke og indestår i intet tilfælde for,

- at et hold ikke opfylder brugerens forventninger og behov.
 - at www.kbhtrampolin.dk og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.

Københavns Trampolinklub og dets indholdsleverandører er således ikke erstatningsansvarlige for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller billede.

Brugere, som ikke kan acceptere det anførte, bedes ophøre med enhver anvendelse af Københavns Trampolinklub ydelser samt forlade hjemmesiden. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Københavns Trampolinklub. Københavns Trampolinklub påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren som følge af brug af Københavns Trampolinklub ydelser på www.kbhtrampolin.dk.

Vi gør opmærksom på, at medlemmer er dækket af egen ulykkesforsikring. Kun i forbindelse med idrætsrejser som foreningen står for, er et medlem indskrevet på deltagerlisten dækket af Idrættens Fællesforsikringer. Læs mere: https://www.idraettensforsikringer.dk/faelles-forsikring

Gældende pr. 1/1 2021
Opdatering pågår fra jan2024. Opdateret 29. jan. 2024 punkterne vedr. klippekort og force majeure.



Nyheder

Events

Facebook

Kommer snart

Vore samarbejdspartnere